Listen med litterære klassikere, jeg har til gode, er desværre eller gudskelov – alt efter temperament – endnu lang, men jeg gør mit bedste for stille og roligt at læse den kortere. Senest er jeg blevet færdig med David Copperfield af Charles Dickens (1812-1870), én i min udgave næsten 900 sider lang roman om en fattig dreng, som må stå utallige prøvelser igennem, før han til sidst kan skrive...
I et anfald af overmod besluttede jeg mig for nylig for at cykle hjem til Hansted efter et skrivegruppemøde på Godsbanen i Aarhus. Gruppen tæller seks mennesker. Vi skriver alle skønlitteratur og mødes hver tredje søndag hos Aarhus Litteraturcenter for at læse hinandens tekster og udveksle forfattererfaringer. – Ved du hvad? Hvis du vil køre mig og cyklen derop, så cykler jeg bare hjem...
Kirsten Thorup imponerer med sin roman ”Indtil vanvid, indtil døden”, som udkom i 2020. Jeg burde selvfølgelig have læst den for længst. Men den ramte i det mindste aldrig min reols ”dem-må-jeg-have-læst-senere-sektion”, efter jeg fik den forærende. På den står ellers lidt af hvert. ”Stillidsen” af Donna Tart, ”Den underjordiske jernbane” af Colson Whitehead og ”Folkets skønhed” af Merete Pryds...