Jeg gik i stå på side 55. Jeg ved det, fordi et bogmærke i form af et postkort er stukket ind på denne side – fra Lübeck, Holstentor. Præcis hvornår jeg gik i stå, ved jeg ikke. Mit eksemplar af Donna Tartts ”Stillidsen” er trykt i 2014 (1. udgave, 7. oplag), så mon ikke det var engang i 2015, jeg købte bogen, tog fat på at læse den og holdt op igen. At det skete, fatter jeg ikke, nu hvor jeg med...
Jeg ville rigtig gerne kunne juble over ”Den underjordiske jernbane” af Colson Whitehead. For romanen er blevet rost til skyerne, og jeg glædede mig virkelig til læseoplevelsen. Men desværre. Sit dramatiske omdrejningspunkt til trods – den udspiller sig i begyndelsen af 1800-tallet, blandt afrikanske slaver i sydstaternes USA – er romanen i lange passager ikke specielt medrivende. Den...
Før Verden ifølge Garp, før Æblemostreglementet og En bøn for Owen Meany udgav den amerikanske forfatter John Irving sin anden roman, Vandmetoden. Det var i 1972. Små tyve år senere udkom den på dansk. Kalkulen var vel, at alt med forfatterens navn kunne sælge. John Irving, som i marts i år fyldte 80, var på det tidspunkt en litterær superstjerne, leverandør af tankevækkende, sjove, rørende og...