Landbrugets lobbyister og visse politikere vil gerne sælge den fortælling, at det vil gå hårdt ud over landdistrikterne eller Udkantsdanmark, hvis landbruget pålægges en CO2-afgift eller nye skrappe miljøregler for at beskytte vandmiljøet.
Men man kan sagtens argumentere for det stik modsatte. At hvis man ønsker at hjælpe landdistrikterne og understøtte udviklingen i Udkantsdanmark, skal Folketinget hurtigst muligt begrænse udledningen af klimaskadelige gasser fra landbruget, give plads til mere vild natur og sætte en stopper for landbrugets forurening af grundvand, søer, fjorde og indre danske farvande.
For de, der bor i Udkantsdanmark, er de første til at mærke konsekvenserne af den alt for intensive landbrugsdrift. Det sker, når drikkevandsboringer bliver lukket, fordi der findes pesticidrester i grundvandet. Når fjordene dør på grund af kvælstofforgiftning, og fiskene pludselig er væk. Når hederne forsvinder på grund af ammoniakfordampning fra landbruget. Når naturen forarmes og stadig flere arter uddør eller trues af udryddelse.
Uanset om man bor nabo til Christiansborg eller en gylletank nær Grindsted har man grund til at ønske sig det samme: At der bliver gjort noget ved de alvorlige miljøproblemer, forårsaget af vores måde at drive landbrug på i Danmark.
Det er manipulerende, når disse politikere og landbrugets organisationer forsøger at gøre en stærkt tiltrængt miljøregulering af landbruget til en kamp mellem land og by – en kamp mellem klimatosserne i de fine københavnske saloner og den snusfornuftige befolkning i produktionsdanmark. Det er et utiltalende forsøg på at iscenesætte en konflikt, de håber at lukrere på ved næste valg. For der er i den her sammenhæng ingen modsætning mellem interesserne i by og på land. Uanset om man bor nabo til Christiansborg eller en gylletank nær Grindsted har man grund til at ønske sig det samme: At der langt om længe bliver gjort noget ved de alvorlige miljøproblemer, som er forårsaget af den måde, vi i mange, mange år har drevet landbrug på i Danmark.
Det er også et forsøg på manipulation, når de samme politikere og lobbyister sætter lighedstegn mellem landbruget og produktionsdanmark. Landbrug, skovbrug og fiskeri står for 6 pct. af beskæftigelsen i landkommunerne ifølge en rapport udgivet af Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) i marts sidste år. På landsplan er tallet 2,4 pct. Til gengæld fylder f.eks. offentlig administration, undervisning og sundhed 31 pct., handel og transport 22,2 pct. og industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed 17,5 pct. i landkommunerne.
Selv i landkommunerne udgør landbruget kun en lille del af produktionsdanmark. Og det fremgår samtidig af rapporten fra CRT, at de samme kommuner mangler arbejdskraft – blandt andet inden for landbruget. Så den, der mister sit job i landbruget, har gode muligheder for at finde et nyt såvel inden for branchen som udenfor.
Michael Svarer-udvalgets nylige oplæg til Grøn skattereform siger det samme. Selv en høj CO2-afgift på landbruget vil kun betyde lidt for beskæftigelsen i samme erhverv. Knap 8000 færre beskæftigede, svarende til et fald på 10,2 pct.
Det varsler ikke landdistrikternes undergang, bare en ny tid – måske endda en tid med et andet, bedre og mere vildt liv i Udkantsdanmark.
Så påstanden om, at landdistrikterne vil blive hårdt, hårdt ramt af en CO2 afgift eller en kraftig miljøregulering, som mindsker landbrugsarealet og giver plads til mere natur og biodiversitet, holder ikke. Så meget fylder landbruget simpelthen ikke – heller ikke i landkommunerne – hverken økonomisk eller beskæftigelsesmæssigt.
Til gengæld fylder landbruget rigtig meget i forhold til at kvæle den natur, som burde være en af hovedattraktionerne ved at bo uden for byerne.
Det har naturligvis aldrig været den enkelte landmands ønske. Han eller hun gør bare, hvad danske landmænd har gjort lige så længe, nogen af os kan huske: Holder naturen i skak, så der i stedet kan produceres en masse højt efterspurgte og billige fødevarer. Og der skal selvfølgelig også fremover drives landbrug og produceres danske fødevarer. Det skal bare ske på et areal, der er en del mindre end de 60 pct. af Danmark, som i dag anvendes til landbrugsdrift. Det skal samtidig ske med et større hensyn til natur, klima og forhåbentlig også dyrevelfærd.
Det bliver en voldsom omvæltning for de fleste landmænd. For nogle vil det betyde, at de mod deres vilje må finde på noget andet at lave. Men det varsler ikke landdistrikternes undergang, bare en ny tid – måske endda en tid med et andet, bedre og mere vildt liv i Udkantsdanmark.
Min roman Hvor mænd er mænd og ulve bliver skudt giver ingen svar på, hvordan det liv bliver. Men forhåbentlig ansporer den læseren til at gøre sig nogle overvejelser om Udkantsdanmark, om natur, landbrug, biodiversitet og ulve, og sår den tanke, at så forskellige er vi vist heller ikke – om vi bor i byen eller på landet.
