I et anfald af overmod besluttede jeg mig for nylig for at cykle hjem til Hansted efter et skrivegruppemøde på Godsbanen i Aarhus. Gruppen tæller seks mennesker. Vi skriver alle skønlitteratur og mødes hver tredje søndag hos Aarhus Litteraturcenter for at læse hinandens tekster og udveksle forfattererfaringer.
– Ved du hvad? Hvis du vil køre mig og cyklen derop, så cykler jeg bare hjem, meddelte jeg min skeptisk udseende kone.
Beslutningen blev truffet ved udsigten til at skulle med togbus, skifte i Skanderborg og bruge mere end en time på at komme fra Horsens til Aarhus.
– Turen tager vel et par timer. Vejret ser ud til at blive godt, og så er det da en oplevelse.
Min kalkule var: 45 kilometer fra Aarhus til min bopæl i Hansted, cirka 20 km/t og jeg ville være hjemme ved 15-15.30-tiden, hvis jeg kørte fra Aarhus klokken 13. Finde vej kunne jeg jo sagtens.
– Jeg følger bare rute 5 (National cykelrute, også kaldet Østkystruten). Der er jo skilte, forklarede jeg min stadig lige skeptiske kone.
Jeg skal ikke kede med detaljer. Men der var modvind på gode dele af strækningen, der for resten er stærkt kuperet. Jeg kørte fra Aarhus kl. 13.10 og var hjemme 17.10. Mine lår føltes hårde som bjælker og huden på indersiden brændende og tyndslidt. Først ved Bleld fire kilometer nord for Hansted følte jeg mig rimelig sikker på at nå hjem. Foran bakken efter byskiltet i Hansted tænkte jeg, at der sgu stadig var langt, selv om Google Maps-assistenten muntert oplyste, at jeg kun var 200 meter fra destinationen.
Åh jo, jeg kørte selvfølgelig forkert på turen, så nærmest ikke skyggen af cykelrute 5-skilte, fra det øjeblik jeg forlod Strandvejen ved Marselisborg, og måtte tvunget af begyndende træthed tage min planlagte rute op til revision, da jeg nåede Ajstrup øst for Malling.
For med 17 kilometer i benene ønskede jeg så virkelig at fortsætte østover mod Norsminde, Hou, Sondrup og Søvind?! Var jeg stadig i besiddelse af den længsel efter eventyr, man finder hos en sand opdagelsesrejsende? Næh, jeg ville hjem, ville jeg. Og Google Maps lovede mig, at jeg ville være der om små to timer, hvis jeg drejede mod sydvest og holdt mig til korteste rute.
Jeg blev næsten rørt, da Google-assistenten godt to og en halv time senere bød mig velkommen hjem. Fire timer – med en kort pause i Odder – tog det mig at tilbagelægge ikke 45, men 53 kilometer. Jeg vil tro, nogle har løbet samme distance hurtigere.
Undervejs kom jeg til at tænke på en roman skrevet af forfatteren Henning Mortensen fra Sondrup. Romanen hedder ”Havside sommer”. Det er den første i hans ti bind lange – delvist selvbiografiske – serie om drengen Ib, der vokser op i Horsens.
”Havside sommer” foregår på Fanø, hvor familien holder ferie i et sommerhus. De første uger dog uden faren, som stadig passer sit arbejde på Toldboden i Horsens, men cykler fra Horsens til Fanø lørdag og hjem igen søndag for at besøge familien i weekenden.
Via korteste rute er der i dag 133 kilometer fra Horsens til Fanø, og den cykel, faren, Axel Theophilus Nielsen, kørte på, var næppe bedre end min Mustang herrecykel fra Coop med syv indvendige gear. Vejene var nok heller ikke så gode. Så når Ib kalder sin far en fantomcyklist, er det ikke spor for meget. Og faren selv anser turen for en god gang motion, en velkommen afveksling fra dagene på toldkontoret, erklærer han.
Min respekt til Axel Theophilus Nielsen. Toldassistenter er helt klart gjort af stærkere stof end forfattere.
”Havside sommer” er i øvrigt en vidunderlig roman. Man mærker solen bage og sandkornene klistre til den saltvandsvåde hud, alt mens sommeren går og Ib bliver klogere på de voksnes verden.
Dagen efter mine pedaludfoldelser besøgte jeg den lokale børnehave for at læse en historie for de ældste. Der er vel halvanden kilometer derop. Andre gange er jeg cyklet.
